Genanvendelse

Genanvendelse af plast har altid stået højt prioriteringslisten hos Letbæk Plast, og genanvendelse er i dag en integreret del af vores værdigrundlag og DNA.

Cirkulær Økonomi

Igennem mere end 40 år er Letbæk Plast lykkedes med at opbygge væsentlig know-how inden for genanvendelse af plast, og vi er i dag førende på det danske marked. Vi oplever, at en meget stor del af vores kunder ønsker at anvende genanvendt plast i produktionen til deres produkter for at understøtte en miljøbevidst virksomhedsprofil.

Genanvendelse af plast står højt på den europæiske miljøagenda, hvor cirka 30% i dag genanvendes. EU’s målsætning er en genanvendelsesgrad på 70%. Letbæk Plast er førende i genanvendelsesgraden i nationalt og internationalt perspektiv. Mere end 70% af vores egen produktion stammer fra genanvendt plast, hvilket udelukkende kan lade sig gøre, fordi vi igennem 4 årtier har opbygget unikke kompetencer og kan understøtte den fulde værdikæde (produktion – genanvendelse – produktion) fra ’cradle to cradle’.

Derudover bidrager Letbæk Plast aktivt med viden og know-how i innovationsprojekter inden for plastindustrien. Formålet er først og fremmest at øge mulighederne for genanvendelse af plast med et globalt perspektiv for at realisere ambitionen om 70% genanvendelse.

Stor viden om værdikæder og innovation indenfor udvikling af løsninger med udgangspunkt i genanvendt plast har sat Letbæk Plast på landkortet ift til at sætte en dagsorden om cirkulær økonomi i Europa. Vi hjælper gerne vores kunder i gang med en omstilling til en cirkulær økonomi og dermed væk fra den traditionelle lineære økonomiske tankegang – med en køb og smid væk tankegang.